Hvorfor er søvn vigtig?
Slår du altid ud efter snooze-knappen, når vækkeuret ringer om morgenen? Hvis du har svært ved at stå op om morgenen, kan det være et tegn på, at du får for lidt søvn. Og det er måske farligere, end du tror.
Søvn er utrolig vigtigt for din sundhed, dit energiniveau og din livskvalitet. Anbefalingen er, at du skal sove mellem 7-9 timer - altså cirka en tredjedel af døgnet. For unge gælder anbefalinger, at de skal sove lidt mere, end voksne.
Det er en ikke en tilfældig anbefaling, det er anbefaling, fordi du har brug for det. Derudover giver din søvn dig forudsætningerne for at fungere de resterende to tredjedele af døgnet.
Når du sover, sker der gode ting
I løbet af dagen modtager din hjerne tusindvis af indtryk, dine organer arbejder og din rygsøjle bliver presset sammen. Men når du sover, restituerer kroppen. Hjernen bearbejder alle de indtryk, du har lagret i din korttidshukommelse i løbet af dagen. Alle indtryk bliver vurderet, og dem, der ikke er vigtige, bliver kasseret af
hjernen. Alt det vigtige, bliver også vurderet og koblet til den viden og information, du i forvejen har i hjernen.
Visse hormoner, fx væksthormoner, udskilles hovedsageligt når du sover. Dette hormon er især vigtigt for børn, der er i voksealderen, og det er bevist, at børn med forstyrret søvn vokser mindre end normalt.
For voksne er væksthormon også vigtige, da det gavner dannelsen af proteiner og celledelingen. Dette gør væksthormoner til en afgørende byggesten i kroppens og organernes vedligeholdelse og reparationsprocesser, som sker under søvnen.
Søvnen spiller en vigtig rolle for vores immunsystem. De hvide blodlegemer er aktive, når vi sover, og antistoffer dannes hovedsageligt i denne periode. Hvis man sover for lidt efter at være blevet vaccineret, vil immuniteten være nedsat, og du har en større risiko for at blive syg.
Hvor meget du skal sove, afhænger af flere ting, bl.a. din alder, din søvnkvalitet og din søvnlængde. Du kan læse mere om, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler her.
Hvis du ikke får søvn nok, øger du risikoen
Hvis du omvendt ikke sover nok, så koster det også. Både på den korte bane og den lange bane.
Alle kender naturligvis følelsen af at være træt. Sover man dårligt om natten, går det udover ens humør, koncentrationsevne og energiniveau dagen derpå.
Langt de fleste mennesker oplever med jævne mellemrum, at de sover dårligt en eller flere nætter. Det er i sig selv helt naturligt og ikke farligt, men hvis det sker igennem en længere periode, kan det gå ud over dit
helbred. Så er det et tegn på, at du har reelle søvnproblemer, og at du måske lider af søvnmangel.
For lidt søvn kan have en række konsekvenser og øge din risiko for sukkersyge, hjertekarsygdomme, og dit generelle immunforsvar kan blive forringet.
Tips til en bedre søvn
For at opnå den bedste søvn, kan du læse meget mere på vores blog. Her kan du også få inspiration og hjælp til valg af seng, så du kan føle dig frisk og veludhvilet.
Kilder: Sundhed.dk, Sovbedre.nu, Hvidovre Hospital.




